Skatteregler for forsikringer
Udbetalinger fra dine forsikringer beskattes forskelligt afhængig af, hvilken type forsikring der bliver udbetalt. Du betaler ikke arbejdsmarkedsbidrag (AMB) af forsikringsudbetalinger.
Hvis du har fået et fradrag ved indbetalingen til forsikringen (skattekode 1), skal der betales personlig indkomstskat ved udbetaling.
Hvis du ikke har fået et fradrag ved indbetalingen til forsikringen (skattekode 5) er udbetalingen skattefri.
Der har ikke været fradrag ved indbetalingen til forsikringen (skattekode 5), udbetalingen vil være skattefri.
Hvis udbetalingen sker på grund af den forsikredes død, fratrækkes der i visse tilfælde boafgift.
Boafgift udgør en procentdel af forsikringssumen
Udbetaling til | Boafgift |
Ægtefælle | 0 % |
Børn, stedbørn og deres børn | 15% |
Forældre | 15% |
Samlever* | 15% |
Andre | 36,25% |
* betinget af at den forsikrede og samleveren har haft fælles bopælsadresse i minimum 2 år på dødsfaldstidspunktet, eller enten har, har haft, eller venter barn sammen.
Hvis du er bosiddende i udlandet eller dine arvinger bor i udlandet, kan der gælde andre regler. Hvis du har spørgsmål i den forbindelse, er du velkommen til at kontakte din mægler.