contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Til vores sundhedsrådgivning

Empatisk sundhedsrådgiver med flair for kundekontakt

Vi har brug for dygtige medarbejdere med lyst til at arbejde i en virksomhed præget af omsorg, handlekraft og nytænkning, og som deler vores vision om en tryg og sund verden. Til vores kontor i København søger vi en fagligt dygtig og empatisk sundhedsrådgiver til den daglige kundekontakt.

Stillingen

Euro Accident har en filosofi om, at en kombination af gode forsikringer og sunde medarbejdere skaber fremgangsrige virksomheder. Konceptet hedder Holdbare Medarbejdere og er nyt i Danmark, mens det i Sverige er en veletableret succes gennem mange år. Det er dette koncept, du bliver en del af.

Stillingen ligger i vores tværfaglige specialistteam, hvor du vil få en visiterende (ej behandlende) rolle blandt engagerede og dygtige kolleger.

Dine primære ansvarsområder bliver at yde telefonisk, sundhedsfaglig rådgivning og ligeledes stå for den skriftlige kontakt med vores kunder. Du skal vurdere kundernes risiko for langtidssygemeldinger, henvise til relevante behandlingstilbud, booke aftaler hos vores behandlernetværk og yde hjælp til at navigere i det offentlige sundhedssystem.

De daglige opgaver vil variere, og du skal ligeledes være parat til at løse administrative opgaver samt deltage aktivt i tværfaglige møder og i vores sundhedsfaglige netværk.

Sundhedsrådgivning er en kernekompetence i Euro Accident, og du skal derfor hjælpe os med at sikre en konstant høj kvalitet i vores rådgivning, internt som eksternt.

Om dig

Som vores nye sundhedsrådgiver har du sandsynligvis en baggrund som socialrådgiver, fysioterapeut, sygeplejerske eller lignende med en praktisk, sundhedsfaglig erfaring.

  • Du er en engageret og humørfyldt holdspiller.
  • Du har sans for detaljen og kan begå dig i krydsfeltet mellem sundhed og forsikring – både internt i organisationen og eksternt med vores kunder.
  • Du behersker MS Office.
  • Du taler og skriver dansk på et tilfredsstillende niveau samt forstår svensk.

Vi har en kultur og et fællesskab i Euro Accident, som vi er stolte af, og som er præget af vores værdier - omsorg, handlekraft og nytænkning. Derfor ser vi gerne, at du deler vores værdier og – ligesom os andre medarbejdere – brænder for visionen om en tryg og sund verden. Vi går op i sundhed – både hos vores kunder og hos os selv. Derfor træner vi også sammen hver mandag, når coronasituationen tillader det.

Du deler vores værdier

Du er venlig og hjælpsom, effektiv og fleksibel med en høj grad af empati. Du er et troværdigt menneske, der tør tage ansvar og vise initiativ. Du har en holistisk tilgang til sundhed i tråd med virksomhedens tilgang til behandling.

Du er udadvendt, er vant til megen kundekontakt og har gode evner for at skabe alliancer og en god relation over telefonen.

Vi tilbyder

Euro Accident er en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i vores daglige arbejde i tæt parløb med et voksende team af gode kolleger. Vi lover, at din stemme vil blive hørt, og dine resultater vil blive set. Vi tør også godt love, at du både fagligt og menneskeligt vil udvikle dig, og at vi er i samme båd hele vejen. Både når det er sjovt, og når det er alvor.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og du kan se frem til en attraktiv lønpakke og pensionsordning. Kontoret ligger i Ørestad, tæt ved metro og tog.

Ansøgning

Ansøgning kan sendes via vores hjemmeside www.euroaccident.dk. Vi holder interviews løbende.

Har du spørgsmål, så kontakt venligst Kathrine Elmer på tlf. 60 37 64 97 eller på mail kathrine.elmer@euroaccident.com

Var denne side en hjælp?

Ansøg i dag

Her sender du ansøgning






Vi bruger cookies

OK

På euroaccident.dk bruges cookies til at få hjemmesiden til at fungere godt for dig. Ved at gennemse yderligere accepterer du, at vi bruger cookies. Du kan læse mere om, hvordan vi bruger cookies her.