Årsregnskab:

Euro Accident Danmark femdobler omsætningen

Euro Accident i Danmark femdoblede sidste år vores omsætning, mens antallet af medarbejdere samtidig blev fordoblet. Det beretter vi i vores nyligt lancerede årsregnskab for 2022.

Euro Accident Livförsäkring AB offentliggjorde for nyligt årsregnskabet for 2022. Her fremgår det, at vi i Euro Accident Danmark sidste år femdoblede præmieindtægterne fra 27,2 millioner SEK år 2021 til 133,3 millioner SEK i. Den voksende omsætning har også skabt behov for flere hænder, og i 2022 voksede medarbejderstaben til det dobbelte.

Ifølge vores landechef Janne Korsgaard bunder væksten i en stigende interesse for at opdele forsikring og pension:

- Med udgangspunkt i vores unikke forsikringskoncept Holdbare Medarbejdere er det lykkedes os at skabe interesse for at tegne forsikringer separat fra pensionsordningerne. Det skyldes i høj grad den høje kvalitet, vi gennem Holdbare Medarbejdere kan tilbyde, hvor vi yder tæt sparring med hver enkelt kunde med henblik på at reducere risikoen for sygemelding, og hvis uheldet er ude, sikrer vi hurtig behandling og løbende opfølgning for at undgå tilbagefald eller følgesygdomme, siger hun.

Der har indtil nu har været en del administrativt arbejde for vores kunder forbundet med at tegne vores forsikringer, der traditionelt er en del af pensionsordningerne. Derfor ser vi hos Euro Accident frem til den snarlige udrulning af et nyt digitalt betalingssystem, som techvirksomheden PaymentHub står bag, der helt fjerner denne administrative byrde:

- Med PaymentHub bliver det lige så nemt at indbetale til opdelte forsikringer og pensioner som til en traditionel pensionsordning, hvor de to hænger sammen. Dermed vil der ikke længere stå noget strukturelt i vejen for at vælge den frie og fleksible forsikring over den bundne. Vi forventer derfor, at PaymentHub bliver en gamechanger i branchen, der vil komme os til gode, siger Janne Korsgaard.

Euro Accident Livförsäkring AB, som helhed gik sidste år frem, hvor præmieindtægterne voksede med 24 procent til 2,1 milliarder SEK. Selskabet leverer et stabilt resultat i en tid med turbulens i omverdenen og stigende inflation. At resultatet er stærk på trods af dette viser selskabets finansielle modstandskraft.

For yderligere information kontakt venligst :

Landechef Janne Korsgaard
Euro Accident Danmark

mobil +45 6037 6011

janne.korsgaard@euroaccident.com

Presseservice: Anders Bo Andersen
Publicity

mobil +45 2869 8307

anders@publicity.dk