Webartikel:

Regler for psykisk arbejdsmiljø

De fleste arbejdspladser er gode til at sørge for hævesænkeborde, ergonomiske kontorstole og alle de rigtige redskaber, værktøjer og instruktioner, som gør, at medarbejderne har et fysisk arbejdsmiljø, der er så godt og skånsomt for kroppen som muligt.

 

I modsætning til det fysiske arbejdsmiljø kan det psykiske arbejdsmiljø være sværere at få hold på, og det kræver andre initiativer, hvis medarbejderne skal være sunde og trives, så de er glade og produktive.

Det er ikke fordi, virksomhederne ikke ønsker at gøre det bedste for deres medarbejdere, men er løsningerne ikke konkrete og håndgribelige, så kan det være svært at vælge den rigtige tilgang.

Derfor kan regler være et godt pejlemærke, og for at hjælpe dig som medarbejder, virksomhed eller arbejdsmiljørepræsentant gennemgår vi nedenfor reglerne for psykisk arbejdsmiljø ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Hvad karakteriserer det psykiske arbejdsmiljø?

Ifølge Arbejdstilsynet afhænger det psykiske arbejdsmiljø af psykosociale påvirkninger i arbejdet, som opstår i forbindelse med følgende:

  • Den måde, som arbejdet er planlagt og tilrettelagt på
  • De organisatoriske forhold af betydning for de ansattes arbejde
  • Arbejdets indhold, herunder kravene i arbejdet
  • Den måde, som arbejdet udføres på
  • De sociale relationer i arbejdet

I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på følgende punkter, som kan påvirke det psykiske arbejdsmiljø i en negativ retning:

  • Stor arbejdsmængde og tidspres
  • Uklare og modstridende krav i arbejdet
  • Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker
  • Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Arbejdsrelateret vold

Nedenfor gennemgår vi hvert punkt og de regler, der ifølge Arbejdstilsynets bekendtgørelse skal overholdes.

Stor arbejdsmængde og tidspres

Arbejdet skal i alle led planlægges, tilrettelægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt på kort og lang sigt i forhold til stor arbejdsmængde og tidspres.

En stor arbejdsmængde og tidspres er en ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til rådighed til at udføre arbejdet, så der arbejdes:

  • intensivt, herunder i højt tempo eller uden pauser til restitution, eller
  • mange timer, som kan påvirke muligheden for restitution.

Uklare og modstridende krav i arbejdet

Uklare og modstridende krav i arbejdet er arbejdskrav, som ikke er tydelige, eller som er uforenelige. Det kan eksempelvis være krav til arbejdsopgaver, kvalitetsniveau, arbejdsfunktion, ansvarsområder, arbejdsmetoder, arbejdsgange, rollefordeling, tidsforbrug, arbejdstempo eller arbejdstid.

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker

Høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker er arbejde, som indebærer direkte eller indirekte kontakt med mennesker, herunder borgere og kunder, og hvor kontakten stiller høje krav til at:

  • sætte sig ind i, rumme eller håndtere menneskers tænkning, følelser eller adfærd
  • håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller
  • tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennesker, der arbejdes med.

Krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane

Krænkende handlinger er, når en eller flere personer i virksomheden groft eller flere gange udsætter en eller flere andre personer i virksomheden for mobning, seksuel chikane eller anden nedværdigende adfærd i arbejdet. Adfærden skal opfattes som nedværdigende af den eller de udsatte.

Almindelig udøvelse af ledelse, kollegial feedback og lignende er ikke i sig selv krænkende handlinger.

Arbejdsrelateret vold

Arbejdsrelateret vold opstår, når personer, der ikke er ansatte eller arbejdsgiver i virksomheden, herunder borgere og kunder, udøver vold mod ansatte eller arbejdsgiver. Ved vold forstås:

  • fysisk vold i form af angreb mod legemet og
  • psykisk vold i form af trusler og anden krænkende adfærd, herunder chikane.

Ved risiko for arbejdsrelateret vold skal arbejdsstedet indrettes, så der er betryggende mulighed for, at den ansatte kan komme i sikkerhed ved voldsepisoder eller tilløb hertil. Er det på grund af skiftende arbejdssteder ikke muligt eller rimeligt at ændre på indretningen, skal der træffes andre forholdsregler, der giver betryggende mulighed for, at den ansatte kan komme i sikkerhed ved voldsepisoder eller tilløb.

Hvis den ansatte arbejder alene ved en arbejdsproces, og dette kan medføre en særlig risiko for vold i arbejdet, skal arbejdet tilrettelægges, så den særlige risiko for vold imødegås. Kan den særlige risiko for vold ikke imødegås, må den ansatte ikke arbejde alene.

Det skal sikres, at kun ansatte, der har fået passende instruktion, har adgang til områder, hvor der er en særlig risiko for vold i arbejdet.

Forebyggende tiltag

Hvordan forebygger man et dårligt psykisk arbejdsmiljø og sikrer, at alle medarbejdere er sunde, føler sig trygge og generelt trives?

Arbejdstilsynet giver her en række eksempler på forebyggende tiltag, der kan bidrage til at sikre, at påvirkningerne i det psykiske arbejdsmiljø er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige:

  • Forsvarlig planlægning og tilrettelæggelse af arbejdet
  • Tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet
  • Effektivt tilsyn med arbejdets udførelse
  • Forsvarlig indretning af arbejdsstedet
  • Korrekt anvendelse af tekniske hjælpemidler, som skal være egnede eller tilpassede til arbejdet
  • Mulighed for støtte i arbejdet, herunder ledelsesmæssig og kollegial støtte
  • Mulighed for indflydelse i ens eget arbejde

Arbejdstilsynet lister desuden følgende generelle forebyggelsesprincipper:

  • Forhindring af risici.
  • Evaluering af risici, som ikke kan forhindres
  • Bekæmpelse af risici ved kilden
  • Tilpasning af arbejdet til mennesket, særligt udformningen af arbejdspladsen samt valg af arbejdsudstyr og arbejds- og produktionsmetoder med henblik på at begrænse monotont arbejde og arbejde i en bestemt rytme
  • Hensyntagen til den tekniske udvikling
  • Udskiftning af det, der er farligt, med noget, der er ufarligt eller mindre farligt
  • Planlægning af forebyggelsen for at gøre den til en sammenhængende helhed, herunder teknik, tilrettelæggelse af arbejdet, arbejdsforhold, sociale relationer og påvirkninger fra faktorer i arbejdsmiljøet
  • Vedtagelse af foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for individuel beskyttelse
  • Hensigtsmæssig instruktion af arbejdstagerne

Læs mere

Det er godt at kende reglerne for psykisk arbejdsmiljø, så man som medarbejder og virksomhed kan sikre et godt og sundt arbejdsmiljø samt forebygge mistrivsel og sygdom.

Hvis du vil vide mere, kan du læse Arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø her, ligesom du også kan finde tilsynets nærmere gennemgang af psykisk arbejdsmiljø her og finde værktøjer til ledelse af det psykiske arbejdsmiljø her.