Årsregnskab:
Hos Euro Accident i Danmark oplevede vi sidste år en solid vækst i vores præmieindtægter på 44%. Det beretter vores svenske moderselskab om i det nyligt lancerede årsregnskab for 2023.
Euro Accident AB offentliggjorde for nyligt sit årsregnskab for 2023, der viste vækst på tværs af alle koncernens filialer i Norden. Det gælder også Euro Accident Danmark, hvor præmieindtægterne steg fra 133,3 millioner SEK i 2022 til 191,7 SEK sidste år, svarende til en vækst på 44%.
Vi fortsætter således vores solide fremgang på det danske pensionsmarked, fortæller vores landechef Janne Korsgaard:
- Forrige år femdoblede vi vores omsætning, og vi formår sidste år at holde momentum. Det viser, at flere danskere begynder at købe ind på vores koncept. Det gør mig ekstra stolt af det store arbejde alle mine kollegaer udfører hver dag, som gør en reel forskel for vores kunder, siger hun.
Det danske og norske marked er et strategisk indsatsområde for Euro Accident-koncernen, lyder det blandt andet i årsregnskabet, hvor der også berettes om en stærk start på 2024 i Danmark.
Vi er kommet godt fra land i 2024, blandt andet som følge af AP Pensions tilkobling til den digitale betalingsløsning, PaymentHub, der gør det lige så nemt at administrere betalinger til opdelte pensioner og forsikringer som for den traditionelle bundne pensionsordning, lyder det fra Janne Korsgaard.
Højeste kreditvurdering
Vi fik for nyligt fornyet vores rating af kreditvurderingsbureauet AM Best. Koncernen fik en rating "A- Excellent" og en langsigtet kreditvurdering ligeledes på "A- Excellent". AM Best skriver i sin begrundelse:
- The ratings reflect Euro Accident’s balance sheet strength, which AM Best assesses as strong, as well as its adequate operating performance, neutral business profile and appropriate enterprise risk management (ERM).
Hos Euro Accident Danmark er vi stolte over den solide kreditvurdering, som understreger koncernens finansielle styrke:
- Den finansielle styrke er baseret på den sunde og solide måde, som vi i Euro Accident driver virksomhed på, og vores evne til at skabe langsigtet værdi. Det er betryggende for alle, der er forsikret hos os eller gør forretninger med os, siger Janne Korsgaard slutteligt.