Produktinformation
Dækning ved dødsfald udbetales ved forsikredes død i forsikringstiden.
Vores forsikring ved dødsfald kan give dine efterladte en økonomisk sikkerhed, så de fx kan blive i boligen.
Forsikringen indeholder en dækning, som udbetales ved forsikredes død i forsikringstiden.
Dækningens størrelse kan enten være et fast beløb eller følge din løn.
De efterladte skal kontakte Euro Accident og herefter indsende alle nødvendige dokumenter og oplysninger, som Euro Accident har behov for i forhold til at behandle sagen og udbetalingen.
Udbetalingen er en skattefri engangssum. Der kan være afgift til staten på udbetalingen.
Ved dødsfald kan der ske udbetaling til:
Udbetalingen af dødsfaldsdækningen sker til den begunstigede.
Er der ikke indsat en særlig begunstiget, udbetales dødsfaldsdækningen til dine ”nærmeste pårørende” efter reglerne i forsikringsaftalelovens §105 a.
Er der ikke en ”nærmeste pårørende”, udbetales dødsfaldsdækningen til boet efter reglerne i forsikringsaftalelovens §105 b.
Du kan give Euro Accident skriftlig meddelelse, hvis du ønsker, at der skal indsættes en eller flere særligt begunstiget.
For at oprette en særligt begunstiget anbefaler vi dig at tale med din formidler.
Du kan tegne forsikringen, hvis nedenstående betingelser er opfyldt:
Du kan tegne forsikringen senest, når du fylder 66 år.
Forsikringen kan tegnes som en enkeltstående person eller via en firmaforsikringsaftale.
Forsikringen gælder indtil din folkepensionsalder.
Prisen for forsikringen er en naturlig præmie, som bliver dyrere, jo ældre du er.
Prisen afhænger også af hvilken aftale der benyttes, dækningens størrelse og om den tegnes som individuel forsikring eller via virksomhed.
Find
Vi har samlet alle vores betingelser og blanketter på en side.
Vores forsikringer kan købes igennem forsikringsformidlere eller nogle af vores partnere.