I krydsfeltet mellem sundhed og forsikring

Psykolog

Vil du være med i et tværfagligt team, hvor dit daglige fokus bliver at hjælpe mennesker, forebygge sygdom og sygemelding, hjælpe sygemeldte tilbage på arbejde både via samtaler med kunder samt via sparing og fagligt input til dine dygtige kollegaer og netværket af tilknyttede psykologer?

Har du lyst til, at arbejde i en virksomhed med værdierne omtanke, handlekraft og nytænkning, hvor mennesket er i centrum i et arbejdsmiljø præget af tværfagligt samarbejde, stærk faglighed, kundefokus og hyggeligt socialt samvær? Så er her jobbet til dig.

Vi er den del af en større Svensk Livsforsikringskoncern med et unikt koncept indenfor sundhedsforsikring.

Vi arbejder ud fra en grundfilosofi, som vi kalder ”Holdbare Medarbejdere” og som gennemsyrer alt det vi gør. Størstedelen af de kunder der henvender sig med udfordringer, lider af stress og psykiske problemer som f.eks. depression, angst, udbrændthed, livskriser og lignende. Det giver psykologkompetencen en central placering i forhold til, at drive og udvikle vores langsigtede tilgang til at være på forkant med kundernes helbred.

Vi har god fremgang på det danske marked og søger derfor en psykolog til vores ”Holdbare medarbejdere”- team.

Stillingen

Dit daglige arbejde vil primært bestå i, at visiterer og screene nye sager i samarbejde med dine kollegaer, udarbejde behandlingsplaner, eventuelt selv gennemføre samtaler med kunder samt følge op på dine sager for at sikre, at de får den rette hjælp.

Dine teamkollegaer i Danmark består af en socialrådgiver, sygeplejesker og fysioterapeuter. Derudover vil du også have en daglig interaktion med dine øvrige kollegaer i huset.

Du vil komme til at indgå i koncernes nordiske psykolog team, med kollegaer fra Sverige og Norge. I teamet sidder også koncernes chefpsykolog Fredrik Bengtsson, der er ansvarlig for den Nordiske Rehabmetode og som har udviklet konceptet ”Holdbare Medarbejdere”. Han har gennem mange år udviklet en filosofi og metoder, som bygger på et holistisk syn på sundhed og et eksistentielt teoretisk fundament vedrørende psykisk sundhed og sygdom. Supervision vil foregå med Fredrik.

I samarbejde med dine nordiske psykologkollegaer, medvirker du til videreudvikling af nye metoder og ydelser ligesom du står for implementeringen på det danske marked.

Som psykolog i den danske del af Euro Accident får du mulighed for, at bruge din kliniske kompetencer og erfaring med at udarbejde uddybende psykologiske vurderinger i henhold til vores tilgang og metoder og ved hjælp af forsikringen sørge for at hjælpe mennesker, på en måde der går ud over hvad det offentlige system eller andre forsikringsselskaber tilbyder.

Fokus for dig og alle dine kollegaer er, at hjælpe mennesker / jeres kunder via forebyggelse og behandling til at forblive eller komme godt tilbage på arbejdet.

Du får også mulighed for, at være med til at kommunikere konceptet om ”Holdbare Medarbejdere” til samarbejdspartnere og kunder.

Dine nye kollegaer

Du vil møde 7 kollegaer i dit nye team med forskellig baggrund. Arbejdsmiljøet er præget af en stærk faglighed, et stærkt fællesskab, engagement, indflydelse, en lyst til at gøre en forskel for kunderne samt et godt socialt miljø med plads til humor og hygge både i arbejdstiden og ved sociale arrangementer virksomheden afholder.

Du tilbydes

Vi er en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i virksomhedens daglige arbejde, i tæt parløb med et voksende team af gode kolleger. Din stemme vil blive hørt, dine resultater vil blive set, og du får lov til på egen hånd at præge både retning og tempo.

Du får gode muligheder for både fagligt og menneskeligt at udvikle dig, og hele virksomheden er i samme båd hele vejen – både når det er sjovt, og når det er alvor.

Målet er at være en ledende samfundsaktør og et forsikringsselskab, som bidrager til sundhed og arbejdsevne for vores kunder i henhold til Agenda 2030 og FN’s globale verdensmål.

Arbejdstiden for en fuldtidsansat er 37 timer om ugen. Kontoret ligger i Ørestad, tæt ved metro og tog.


Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Strøyberg tlf. +45 8177 1095.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket søg stillingen: "Søg stillingen".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.

Vil du vide mere om os

Kontakt os via formularen