I krydsfeltet mellem sundhed og forsikring

Erfaren skadesbehandler

Vil du være med til at udfordre den danske forsikringsbranche, med et nyt koncept indenfor sundhedsforsikring?
Har du lyst til at være en del af en virksomhed, hvis værdier er omtanke, handlekraft og nytænkning, med et godt arbejdsmiljø og engagerede og dygtige kollegaer, hvor der også er plads til humor og socialt samvær? Så er her jobbet til dig.

Euro Accident er del af en større Svensk Livsforsikringskoncern. Vi har en filosofi om, at en kombination af gode forsikringer og sunde medarbejdere skaber fremgangsrige virksomheder. Konceptet hedder ”Holdbare Medarbejdere” og er nyt i Danmark, mens det i Sverige er en veletableret succes gennem mange år. Det er dette koncept, du bliver en del af.

Vi er inde i en spændende udvikling og en flot fremgang i Danmark og har derfor brug for flere dygtige medarbejdere.

Stillingen

Dine primære ansvarsområder bliver skadesbehandling i forbindelse med tab af erhvervsevne, kritisk sygdom og dødsfald. Derudover vil helbredsvurdering ved oprettelse og forhøjelser af forsikringer også blive en del af din hverdag.

Du skal bidrage til at sikre en konstant høj kvalitet i vores skadesbehandling og administration. Du skal være med til at sikre gode processer og kundeoplevelser. Og du skal samtidig være med til at skabe et smidigt samarbejde mellem vores forskellige teams og kunderne.

Da en del af arbejdet er kommunikation med vores kunder, er det vigtigt, at du taler og skriver dansk og er god til at formulere dig. Derudover er det en fordel, at du forstår svensk og engelsk.

Din baggrund – Forsikringsakademiet niveau 4

Som vores nye skadesbehandler har du allerede flere års erfaring med skadesbehandling indenfor liv og pension og antagelse af forsikringer. Du er opdateret på den relevante lovgivning og har gennemført mindst niveau 4 på forsikringsakademiet.

Du er en engageret og humørfyldt holdspiller, og du er venlig, effektiv og fleksibel. Men næsten vigtigst af alt, er du et troværdigt menneske, der tør tage ansvar og vise initiativ.

Du deler vores værdier

Vi har en kultur og et fællesskab, som medarbejderne er stolte af, og som er præget af vores værdier - omtanke, handlekraft og nytænkning. For at passe ind i kulturen må du dele disse værdier og lige som resten af organisationen brænde for visionen om en tryg og sund verden. Vi går op i sundhed både hos kunderne og hos vores medarbejdere.


Du tilbydes

Vi er en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i kontorets daglige arbejde i tæt parløb med et voksende team af gode kolleger. Din stemme vil blive hørt, dine resultater vil blive set, og du får lov til på egen hånd at præge både retning og tempo.

Du får gode muligheder for både fagligt og menneskeligt at udvikle dig, og hele kontoret er i samme båd hele vejen – både når det er sjovt, og når det er alvor.

Arbejdstiden for en fuldtidsansat er 37 timer om ugen inklusiv frokost. Kontoret ligger i Ørestad, tæt ved metro og tog.

Yderligere information

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Christian Strøyberg tlf. +45 81 77 10 95.

Ansøgning og ansøgningsfrist

Ansøgninger behandles løbende, som vi modtager dem. Upload din ansøgning til KAR+CO ved at benytte knappen til højre mærket søg stillingen: "Søg stillingen".

Med henvisning til de nye persondataregler modtages ansøgningen KUN via systemet. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du derfor kontakte KAR+CO.

Bemærk, at vores annoncer automatisk og løbende bliver fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er endeligt besat. En fornyelse af stillingen, om end det kan se sådan ud, er således ikke et udtryk for genopslag. Du kan kun søge stillingen via systemet og kun én gang. Jf. GDPR bedes du undlade at fremsende ansøgning på ny via mail eller lignende uden forudgående aftale.

Vil du vide mere om os

Kontakt os via formularen