I krydsfeltet mellem sundhed og forsikring
Euro Accident er inde i en spændende udvikling med flot fremgang. Vi har brug for dygtige medarbejdere med lyst til at arbejde i en virksomhed præget af omsorg, handlekraft og nytænkning, og som deler vores vision om en tryg og sund verden. Til vores kontor i København søger vi en kollega til vores salgsafdeling som har erfaring med udbud, aftaler, rammeaftaler, der kan give support til vores samarbejdspartnere.
Euro Accident har en filosofi om, at en kombination af gode forsikringer og sunde medarbejdere skaber fremgangsrige virksomheder. Konceptet hedder Holdbare Medarbejdere og er nyt i Danmark, mens det i Sverige er en veletableret succes gennem mange år. Det er dette koncept, du bliver en del af.
Dine primære ansvarsområder bliver udarbejdelse af tilbud og aftaler, bistå i genforhandling af bestående kunder og løbende håndtering af rammeaftaler. En del af dit arbejde bliver også at yde support til vores samarbejdspartnere via skriftlige og telefoniske forespørgsler og være en proaktiv medspiller i vores løbende udviklings- og vedligeholdelsesarbejde.
Du skal bidrage til at sikre en konstant høj kvalitet i vores service, internt såvel som eksternt - og du skal være med til at skabe et smidigt samarbejde mellem vores afdelinger.
Da en stor del af arbejdet er kommunikation, er det vigtigt, at du taler og skriver dansk og er god til at formulere dig.
Derudover er du superbruger i office-pakken og er helt fortrolig med at arbejde i Excel.
Som vores nye medarbejder i Partnersalg har du allerede erfaring inden for liv og pension. Du er opdateret på den relevante lovgivning og har gennemført eller er i gang med niveau 4 på Forsikringsakademiet.
Du er en engageret og humørfyldt holdspiller, venlig og hjælpsom, effektiv og fleksibel, selvstændig og løsningsorienteret. Du er et troværdigt menneske, der tør tage ansvar og vise initiativ. Du er serviceorienteret og alltid klar til at give vores kunder og samarbejdspartnere den bedste service.
Vi har en kultur og et fællesskab i Euro Accident, som vi er stolte af, og som er præget af vores værdier - omsorg, handlekraft og nytænkning. For at passe ind i kulturen må du dele vores værdier og lige som vi brænde for visionen om en tryg og sund verden. Vi går op i sundhed både hos vores kunder og hos os selv.
Euro Accident er en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i vores daglige arbejde i tæt parløb med et voksende team af gode kolleger. Vi lover, at din stemme vil blive hørt, dine resultater vil blive set, og at du får lov til på egen hånd at præge både retning og tempo.
Vi tør også godt love, at du både fagligt og menneskeligt vil udvikle dig, og at vi er i samme båd hele vejen. Både når det er sjovt, og når det er alvor.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusiv frokost, og du kan se frem til en attraktiv lønpakke og
pensionsordning. Kontoret ligger i Ørestad, tæt ved metro og tog.
Har du spørgsmål, så kontakt venligst CCO Kamilla Klingbeil på 22701874 eller på mail kamilla.klingbeil@euroaccident.com.
Send din ansøgning allerede i dag via Jobindex.
Vi holder interviews løbende.
Vil du vide mere om os