Webartikel:

Vores velkomstopkald sikrer en personlig alliance

Hos Euro Accident ringer vi ud til alle nye kunder og byder dem velkommen. Opkaldet foretages af medarbejderne i vores Holdbare Medarbejdere-afdeling, som udover den varme velkomst også introducerer kunden for det unikke koncept, der har til formål at fremme medarbejdernes sundhed samt forebygge sygdom, stress og mistrivsel.

Gennem Holdbare Medarbejdere-konceptet sikrer Euro Accident skræddersyet hjælp til medarbejdere, der er udfordret på deres trivsel eller helbred, og som derved er i risiko for at blive sygemeldt. Formålet med hjælpen er at forebygge eller afkorte sygefravær og sikre sunde og glade medarbejdere. Med forsikringer i Euro Accident kan virksomheden således være med til at skabe medarbejdere, der trives og har det godt både på arbejdet og derhjemme. På den måde får de mere energi og bliver mere effektive og produktive. Læs mere om Holdbare Medarbejdere her.

I forbindelse med velkomstopkaldet fortæller vi kunden om Euro Accident og giver en introduktion til Holdbare Medarbejdere-konceptet. Derudover benytter vi også lejligheden til at tage en kort snak om kundens generelle trivsel og sundhed og forklarer om de mange muligheder, Holdbare Medarbejdere har at tilbyde samt hvornår og hvordan, man skal reagere på mistrivsel eller symptomer på sygdom.

- Velkomstopkaldet klæder kunden godt på til, hvordan vi hos Euro Accident og Holdbare Medarbejdere kan skabe værdi, samt hvornår det er vigtigt, at kunden kontakter os. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger på velkomstopkaldet fra både kunder og formidlere, som således har taget godt imod vores velkomstopkald, fortæller teamleder i Holdbare Medarbejdere-afdelingen, Oshrit Zargarov, som fortsætter:

- Det hjælper nemlig kunderne med at huske, hvornår og hvordan de skal kontakte os, og det er afgørende for, at vi kan iværksætte den nødvendige hjælp i form af fx et Holdbare Medarbejdere-forløb. Velkomstopkaldet er således en vigtig del af alliancedannelsen med kunderne og er med til at sikre en god og tryg start som kunde hos Euro Accident.

I 2022 foretog Euro Accidents Holdbare Medarbejdere-afdeling i gennemsnit cirka 350 velkomstopkald om måneden, og i 2023 håber vi at kunne ringe og byde endnu flere nye kunder personligt velkommen.

Lyder det som noget for din virksomhed? Så kontakt din pensions- og forsikringsmægler for at høre om mulighederne.