contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

I krydsfeltet mellem sundhed og forsikring

Medarbejder til Sundhedrådgivningen

Euro Accident er inde i en spændende udvikling med flot fremgang. Vi har brug for dygtige medarbejdere med lyst til at arbejde i en virksomhed præget af omsorg, handlekraft og nytænkning, og som deler vores vision om en tryg og sund verden. Til vores kontor i København søger vi en medarbejder med erfaring med håndtering af sundhedsforsikringer, som skal stå for den daglige kontakt med kunder, der har behov for at bruge deres sundhedsforsikring eller for sundhedsfaglig rådgivning.

Stillingen

Euro Accident har en filosofi om, at en kombination af gode forsikringer og sunde medarbejdere skaber fremgangsrige virksomheder. Konceptet hedder Holdbare Medarbejdere og er nyt i Danmark, mens det i Sverige er en veletableret succes gennem mange år. Det er dette koncept, du bliver en del af.

Din vigtigste opgave bliver at yde vores kunder sober, sundhedsfaglig rådgivning, når de ringer ind med helbredsmæssige udfordringer. Du skal rådgive vores kunder om brugen af deres Sundhedsforsikring, stå for skriftlig og telefonisk kontakt med kunderne, hjælpe dem med at navigere i det offentlige sundhedssystem, henvise dem til relevant behandling og booke aftaler.

Du skal bidrage til at sikre en konstant høj kvalitet i vores Sundhedsrådgivning. Du skal være med til at sikre gode processer og kundeoplevelser. Du skal indgå i den gode dialog og arbejde tæt sammen med vores andre afdelinger. Du skal også være klar til at hjælpe andre afdelinger, hvor der er behov.

Da en stor del af arbejdet er kommunikation med vores kunder er det vigtigt, at du taler og skriver dansk og er god til at formulere dig både mundtligt og skritligt.

Personen

Som vores nye medarbejder i Sundhedsrådgivningen har du allerede en bred og solid erfaring inden for sundhedsforsikringer og har fx en baggrund som sygeplejerske. Derudover har du lyst til at udvikle dig yderligere og hjælpe med andre opgaver.

Du er en positiv og udadvendt person, der trives med at tale med mange mennesker hver dag. Du er energisk, empatisk, serviceminded og frem for alt løsningsorienteret, idet kunderne henvender sig med mange forskellige problemstillinger. Du kan arbejde 100% selvstændigt, men er også en god holdspiller.

Du deler vores værdier

Vi har en kultur og et fællesskab i Euro Accident, som vi er stolte af, og som er præget af vores værdier - omsorg, handlekraft og nytænkning. Derfor ser vi gerne, at du deler vores værdier og – ligesom os andre medarbejdere – brænder for visionen om en tryg og sund verden. Vi går op i sundhed – både hos vores kunder og hos os selv. Derfor træner vi også sammen, når coronasituationen tillader det.

Vi tilbyder

Euro Accident er en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i vores daglige arbejde i tæt parløb med et voksende team af gode kolleger. Vi lover, at din stemme vil blive hørt, og dine resultater vil blive set.

Vi tør også godt love, at du både fagligt og menneskeligt vil udvikle dig, og at vi er i samme båd hele vejen. Både når det er sjovt, og når det er alvor.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen inklusiv frokost, og du kan se frem til en attraktiv lønpakke og pensionsordning. Kontoret ligger i Ørestad, tæt ved metro og tog.

Ansøgning

Har du spørgsmål, så kontakt venligst kundeservicechef Maria Svendsen på tlf. 60376012 eller på mail maria.svendsen@euroaccident.com. Du kan også sende din ansøgning via vores hjemmeside.

Var denne side en hjælp?

Ansøg i dag

Her sender du din ansøgning







Vi bruger cookies

OK

På euroaccident.dk bruges cookies til at få hjemmesiden til at fungere godt for dig. Ved at gennemse yderligere accepterer du, at vi bruger cookies. Du kan læse mere om, hvordan vi bruger cookies her.