Vi søger en
Chefpsykolog, der ønsker at gøre en forskel for vores kunder
Euro Accident er inde i en spændende udvikling med flot fremgang. Vi har brug for en chefpsykolog med lyst til at arbejde i en virksomhed præget af omtanke, handlekraft og nytænkning, og som deler vores vision om en tryg og sund verden. Vi søger en fagligt dygtig autoriseret psykolog med erfaring inden for klinisk psykologi. Vores kommende chefpsykolog skal ligeledes kunne omsætte sin psykologfaglighed til en specialiseret behandlingsindsats i komplekse sager, stå for/forestå rådgivnings- og behandlingsforløb samt arbejde med konceptet sammen med vores svenske chefpsykolog.
Stillingen
Euro Accident har en filosofi om, at en kombination af gode forsikringer og sunde medarbejdere skaber fremgangsrige virksomheder. Konceptet hedder Holdbare Medarbejdere og er forholdsvist nyt i Danmark, mens det i Sverige er en veletableret succes gennem mange år. Det er dette koncept, du bliver en del af.
Du vil have to primære ansvarsområder, hvor det ene bliver at foretage kliniske vurderinger samt yde telefonisk psykologisk rådgivning til vores kunder. Du skal vurdere kundernes risiko for langtidssygemeldinger samt vurdere relevant behandlingsindsats. Derudover vil du indgå i et tværfagligt team, hvor sager, der vedrører flere forskellige fagområder, vurderes i samarbejde med kollegaer fra andre felter.
Det andet ansvarsområde bliver at arbejde videre med konceptet Holdbare Medarbejdere sammen med vores nordiske psykologteam, og at holde dig opdateret inden for psykologisk viden og samfundstendenser i Danmark. Du vil også komme til at arbejde sammen med vores salgsafdeling og i den forbindelse bl.a. komme med indlæg om vores koncept ude hos kunder og samarbejdspartnere.
Du vil som nævnt komme til at indgå i koncernens nordiske psykologteam med kollegaer fra Sverige og Norge. I teamet sidder også koncernens chefpsykolog Fredrik Bengtsson, der er ansvarlig for Holdbare Medarbejdere-konceptet. Han har gennem mange år udviklet en filosofi og metode, som bygger på et holistisk syn på sundhed og et eksistentielt teoretisk fundament vedrørende psykisk sundhed og sygdom.
Sundhedsrådgivning er en kernekompetence i Euro Accident, og du skal derfor hjælpe os med at sikre en konstant høj kvalitet i behandlingen af vores kunder.
Personen
Du er autoriseret psykolog med klinisk erfaring. Herudover er du udadvendt, er vant til megen patientkontakt og har gode evner til at skabe relationer via telefonen.
Du interesserer dig for tendenser og udvikling inden for psykologien, og du brænder for at bidrage til at udvikle vores unikke koncept.
Du er en engageret og humørfyldt holdspiller. Du har sans for detaljen og kan begå dig i krydsfeltet mellem sundhed og forsikring – både internt i organisationen og eksternt med vores kunder.
Du er venlig og hjælpsom, effektiv og fleksibel, selvstændig og løsningsorienteret med en høj grad af empati. Du er et troværdigt menneske, der tør tage ansvar og vise initiativ. Du tænker holistisk og er dermed i tråd med virksomhedens tilgang til behandling.
Du behersker desuden MS Office, og du taler og skriver dansk på et tilfredsstillende niveau samt forstår svensk, da det er vores koncernsprog, og evt. også norsk.
Du deler vores værdier
Vi har en kultur og et fællesskab i Euro Accident, som vi er stolte af, og som er præget af vores værdier - omtanke, handlekraft og nytænkning. For at passe ind i kulturen må du dele vores værdier og – ligesom vi – brænde for visionen om en tryg og sund verden.
Vi tilbyder
Euro Accident er en ambitiøs og ansvarlig virksomhed med højt til loftet. Du bliver en vigtig medspiller i vores daglige arbejde i tæt parløb med omkring 40 engagerede kollegaer. Vi lover, at din stemme vil blive hørt, dine resultater vil blive set, og at du får lov til på egen hånd at præge både retning og tempo.
Vi tør også godt love, at du både fagligt og menneskeligt vil udvikle dig, og at vi er i samme båd hele vejen. Både når det er sjovt, og når det er alvor.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og kontoret ligger i København i Ørestad, tæt ved metro og tog.
Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgning kan sendes via nedenstående formular. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, så kontakt venligst Janne Korsgaard på tlf. 60 37 60 11 eller på mail janne.korsgaard@euroaccident.com
Vil du vide mere om os