Coronakrisen vil skabe en sundhedsrevolution på pensionsmarkedet

Selvom de fleste lande er kommet ovenpå igen efter den verdensomspændende recession, så har finanskrisen sat dybe spor i det samfund, vi kender i dag – og vi kan med rette forvente, at den verserende coronakrise vil gøre det samme.

Med COVID19 er det dog ikke usunde kapital- og likviditetsforhold, der er krisens rod. Det er derimod vores sundhed. Det gælder for den enkelte borgers sundhed, men også de mange virksomheder, der lige nu har blikket stift rettet mod de senest opdaterede smittetal. For lukker restriktioner eller virusudbrud en forretning ned, så vil det skabe en uholdbar situation, uanset hvor robust et økonomisk grundlag virksomheden måtte stå på.

Krisen har således skabt fornyet fokus på sundhed. Vi har i Danmark et offentligt sundhedssystem af høj kvalitet, der løfter størstedelen af netop den opgave, men vi oplever i stigende grad, at virksomhederne også er begyndt at igangsætte indsatser og projekter for at forbedre medarbejdernes sundhed.

Her kan vores pensionsordning og særligt de dertilhørende forsikringer spille en helt central rolle.

Unbundling er nøglen

Coronavirussen vil således være gnisten, der antænder en sand sundhedsrevolution på det danske pensionsmarked, som i dag står på to ben: et forsikringsben og et pensionsben. I fremtiden vil de to dele blive splittet op – også kaldet unbundling.

Opdeling af forsikring og pension vil skabe to markeder og øge konkurrencen på begge. Det gælder på pensionsdelen, men i særdeleshed på forsikringsdelen, hvor sundhedsrevolutionen kommer til at tage sit udgangspunkt.

Med revolutionen vil der blive stillet nye og langt højere krav til vores i dag pensionssikrede forsikringer – og det er en glædelig udvikling for både virksomhederne og de 83 procent af den danske befolkning, som ifølge Forsikring & Pension har en pensionsordning. I fremtiden kan de nemlig se frem til en markant forbedring af deres forsikringer og den dertilhørende skadesbehandling.

Et godt eksempel er den reaktive tilgang til sundhed, vi ser i dag. De fleste gør nemlig først brug af deres pensionssikrede sundhedsforsikringer, når stressen allerede har meldt sin ankomst, eller når rygsmerterne har udviklet sig til en diskusprolaps. Sundhedsforsikringer er nemlig – ligesom sundhedsvæsenet – hovedsageligt reaktive.

I fremtiden vil vi i stedet se en mere proaktiv og forebyggende tilgang til tingene. Flere pensionsselskaber er de seneste år begyndt at forsøge sig med mere forebyggende tiltag såsom screeninger, og den udvikling vil – set fra min stol – accelerere voldsomt efter coronakrisen har lagt sig, og pensionsmarkedet endelig er blevet unbundlet.

For modsat i dag, hvor pension og opsparing udgør kerneforretningen og forsikringerne kun et biprodukt, vil unbundling gøre forsikringsbenet til et hovedprodukt for flere selskaber, som udelukkende vil arbejde på at forbedre medarbejdernes sundhed.

Det kan nemlig synes relativt irrelevant for en virksomhedsleder at skulle bestemme over, hvorledes de ansatte ønsker at placere deres pensionsopsparinger. Omvendt kan det være relevant, at ledelsen har sikkerhed for, at medarbejderne har den mest optimale kombination af risiko- og sundhedsforsikring, så de forbliver sunde og raske. Det gælder blandt andre min egen virksomhed, hvor vi desværre ikke kan bryste os af gode afkastresultater.

I stedet oplever vores kunder hurtigt den merværdi, vi skaber i deres forretning – og ikke mindst hos deres medarbejdere, som vi ofte når at gribe, inden de er på vej ud i sygdom.

Det er således ren win-win at have en sundhedspartner i ryggen. Medarbejderne får et sundere – og dermed bedre liv – mens virksomhederne nedbringer antallet af sygedage og herudover får en mere langtidsholdbar arbejdskraft.

Vigtigheden af sunde medarbejdere er som sagt kun blevet understreget af coronakrisen, der således vil skabe en sundhedsrevolution i pensionsmarkedet. Det kan nemlig blive nødvendigt, hvis det øgede fokus på sundhed blandt landets virksomheder skal imødekommes.