contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Holdbare Medarbejdere:

Mere end ni ud af ti bliver raske igen


Mere end ni ud af ti kunder, der har været igennem et Holdbare Medarbejdere-forløb, bliver raske igen og forbliver på arbejdsmarkedet. Det viser vores egne tal.


Forebyggelse og hurtig indsats ved sygdom – det er grundstenene i vores kernekoncept, Holdbare Medarbejdere. Og det ser ud til at være den rette opskrift på at få sygdomsramte medarbejdere godt igennem et sygdomsforløb.

Over 90 procent af de kunder, der har været igennem et Holdbare Medarbejdere-forløb, bliver raskmeldt og forbliver på arbejdsmarkedet efter endt forløb, viser vores egne tal:

- Vores performancetal for Holdbare Medarbejdere har altid været høje, men i takt med, at vores kundegrundlag er vokset, er vi nu nået op på så stor en mængde forløb, at vi begynder at kunne drage nogle mere overordnede konklusioner. Vi er meget tilfredse med vores Holdbare Medarbejdere-forløbs resultater. Det understreger, at det godt kan svare sig at forebygge og reagere hurtigt, hvis sygdommen rammer, lyder det fra vores landechef Janne Korsgaard.

Et gennemsnitligt Holdbare Medarbejdere-forløb varer godt 5 måneder, og hver fjerde forløb startes i dag op på kundens eget initiativ, viser tallene. Spørger man Janne Korsgaard, så skyldes det blandt andet et stort fokus på relationsdannelse til vores kunder:

- Sidste år ringede vi ud til i godt 5.500 nye forsikringskunder for at byde dem velkommen til Euro Accident. Det gør vi fordi, vi tror på, at vi gennem en indledende personlig samtale kan skabe en stærkere relation mellem os og kunderne og på den måde øge muligheden for, at de kontakter os, hvis de oplever symptomer eller tegn på mistrivsel.

Samarbejde på tværs er afgørende

Næsten halvdelen af alle Holdbare Medarbejdere-forløb startes i dag op på foranledning af vores sundhedsrådgivning, mens 10 procent opstartes på baggrund af tab af erhvervsevne-forsikringen. Og netop muligheden for at kunne agere på tværs af forsikringer og det interne samarbejde i Euro Accident skaber stor værdi for kunderne, lyder det fra Janne Korsgaard:

- Vi har fysioterapeuter, sygeplejersker, stresscoaches, psykologer og mange andre fagligheder ansat her i huset suppleret af et bredt netværk af specialiserede samarbejdspartnere. Vi gør en dyd ud af, at de skal kunne spille sammen. Vi tror nemlig på, at vi gennem tværfagligt samarbejde finder frem til de bedste løsninger for vores kunder, siger hun slutteligt.

Var denne side en hjælp?