contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Holdbare Medarbejdere:

Holdbare Medarbejdere-forløb sætter fortsat godt aftryk


Langt størstedelen af Euro Accidents kunder oplever fortsat en klar bedring efter et Holdbare Medarbejde-forløb.

Hos Euro Accident tror vi på, at mennesker er i stand til at arbejde og være produktive – og samtidig forblive sunde og raske. Derfor har vi skabt Holdbare Medarbejdere, som via rådgivning og konkrete indsatser skal hjælpe medarbejderens evne til at varetage sit arbejde, uden det påvirker hverken den fysiske eller mentale sundhed.

Vi måler løbende effekten af vores forløb, så vi er sikre på, at kunder får den rette hjælp, når de har behov for det. Og de seneste progressionsmålinger viser, at vores forløb virker.

98% af vores kunder har efter endt forløb oplevet en forbedring af sin evne til at arbejde, være produktiv og forblive sund og rask – og i øvrigt leve det liv de ønsker. Præcis som Holdbare Medarbejdere-konceptet er tiltænkt.

Formålet med Holdbare Medarbejdere er at afkorte eller helt forebygge sygemeldingen og samtidig sikre, at kunden kan varetage sit job på den lange bane. Vi er derfor glade for at konstatere, at langt størstedelen af vores kunder oplever en klar forbedring i deres mentale og fysiske velbefindende efter et forløb hos os. I gennemsnit angiver kunder, at de oplever en forbedring på 42 procent i deres evne til at arbejde og samtidig forblive sunde og raske fra de starter til de afslutter Holdbare Medarbejder-forløbet, hvilket er meget tilfredsstillende, forklarer Oshrit Zargarov, Teamleder for Holdbare Medarbejdere hos Euro Accident.

Stor tilfredshed blandt kunderne i Holdbare Medarbejdere-forløb

Når en kunde afslutter sit forløb hos Euro Accident spørges vedkommende ind til tilfredsheden af forløbet på en skala fra 1-5, hvor 1 er meget utilfreds og 5 er meget tilfreds. 85% svarer, at de er meget tilfreds med deres forløb, mens 96% vil anbefale Holdbare Medarbejdere til andre.

- Kundens velbefindende er i centrum for os, så vi er stolte og glade for at konstatere, at vores forløb virker, og at vores kunder er tilfredse med den hjælp og rådgivning de får fra vores specialister. Det bekræfter os i, at konceptet giver mening og virker efter hensigten, fortæller Oshrit Zargarov.

Forebyggelse er nøglen til nedsat sygdomsforløb

Screening og opfølgning er en vigtig del af Euro Accidents tilgang i Holdbare Medarbejdere. Vores sundhedsfaglige specialister følger løbende op på forløb for at identificere eventuelle indikationer på sygdom og mistrivsel, inden de får alvorligere konsekvenser.

For jo før vi har mulighed for at hjælpe, jo bedre betingelser har vores specialister for at forkorte sygemeldingen.

Vores specialister er altid i tæt kontakt med kunden, så der kan opfanges tegn på begyndende sygdom. Faktisk opstartes næsten 30% af alle forløb på baggrund af forebyggende og proaktivt arbejde. Og det giver jo mening, når vi så samtidig kan konkludere, at størstedelen af vores forløb har et positivt udfald med raskmelding til ordinært arbejde, siger Oshrit Zargarov afslutningsvis.

 

Sådan vurderer vores kunder deres forløb hos os:

  • 72% angiver, at Holdbare Medarbejdere i meget høj grad har været med til at forebygge eller afkorte sygemeldingen
  • 68% angiver, at Holdbare Medarbejdere i meget høj grad har givet værktøjer til at navigere mere hensigtsmæssigt ved fremtidige udfordringer.
  • 85% angiver, at de i meget høj grad er tilfredse med deres Holdbare Medarbejder-forløb

Sådan gør vi:

Når kunden kommer i kontakt med os for første gang, måler vi vedkommendes evne til arbejde, være produktiv og samtidig forblive sund og rask. Her bedes kunden vurdere sig selv på en skala fra 1-5, hvor 1 er i ingen grad og 5 er i meget høj grad. Det samme gør vi, når forløbet afsluttes.

I gennemsnit scorer kunder 2,2 når de opstarter et forløb. Når de har afsluttet forløbet er det tal i gennemsnit løftet til 4,3. Altså oplever vores kunder en gennemsnitlig forbedring på 2,1 svarende til en procentvis forbedring på 42% fra opstart til afslutning af Holdbare Medarbejder-forløbet.

Var denne side en hjælp?