contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Lederunivers - Holdbare arbejdspladser

Få dine medarbejdere godt på sommerferie


Kære leder

Sommeren er begyndt at gøre sit indtog. Skolernes sommerferie er begyndt, og om lidt skal alle på en tiltrængt og velfortjent sommerferie. Der er et vigtigt ledelsesmæssigt arbejde du kan gøre, for at sikre at medarbejderne kommer godt på sommerferie.

Forebyg opgavepres lige op til ferien
Undlad at planlægge vigtige møder eller deadlines de sidste dage før ferien. Giv plads til at lukke opgaver ned og forberede overlevering. Kommuniker og vis, at det er okay ikke at have en helt fyldt og tætpakket kalender lige op til at man skal på ferie. Gør det legitimt at man skruer lidt ned for tempoet, både op til, og lige efter sommerferien. Det hjælper dine medarbejdere til at komme godt og stressfri på sommerferie og retur igen efter ferien.

Planlæg realistisk
Sørg for at arbejdsbyrden er realistisk i ferieperioden, vær tydelig omkring hvad der er vigtigst at løse og hvad der må vente. Lav en klar forventningsafstemning med medarbejderne og kommuniker den tydeligt ud.

Skab klarhed om ansvarsfordeling
Det kan være givtigt at have en samlet ferieplan for teams/afdelinger, så alle ved hvem der har fri hvornår, samt hvem der har ansvar for hvilke opgaver. Det giver overblik, tydelighed og sikrer at opgaver ikke bliver glemt. Giv også besked om hvornår du selv holder ferie, og hvem man skal kontakte mens du har fri. Det er nemlig ikke dig.

Autosvar og telefonsvarer
Giv medarbejderne besked om at sætte mailen på autosvar og indtale telefonsvarebesked om:

  • de er på ferie,
  • hvornår de er retur,
  • og hvem der evt. kan kontaktes hvis det ikke kan vente til medarbejderen er retur igen.

Det kan både hjælpe dine medarbejdere med at slippe arbejdet i ferien, samt gøre det tydeligt både internt og eksternt hvornår man er tiltage og hvem man skal kontakte.
Anbefal medarbejderne at slukke deres arbejdesmobil eller hvis strengt nødvendigt, kun tjekke den på faste afgrænsede tidspunktet én gang om dagen. Vær selv et godt eksempel og gør det samme.

Planlæg tid til at skabe et overblik
Inden ferien, kan du bede dine medarbejdere om at afsætte tid i kalenderen på den dag de er retur fra ferie, gerne et par timer om morgenen, til at følge op på mails, opgaver, mv. Derved får de tid til at komme stille og roligt i gang igen, og få dannet sig et overblik over hvad der er sket mens de har været på ferie.

Du har en vigtig rolle
Husk at du som leder spiller en afgørende og vigtig rolle i at sikre medarbejdernes trivsel, det kan du læse mere om her på Lederuniverset.

 

Med ønsket om en god sommer
fra Euro Accident

Var denne side en hjælp?