contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Vigtig viden om det offentlige

Sådan får I sygedagpengerefusion for en sygemeldt medarbejder

Normalt skal I, som arbejdsgiver, udbetale løn eller sygedagpenge i de første 30 kalenderdage af lønmodtagerens sygeperiode. I kan herefter få udbetalt refusion, hvis I udbetaler løn under sygefraværet, og hvis lønmodtageren opfylder betingelserne for sygedagpenge fra kommunen.

Anmeldelse af sygefravær
I skal melde en medarbejders sygefravær til kommunen via NemRefusion. Det er vigtigt, I overholder fristerne for at anmelde sygefravær, da det kan få betydning for retten til udbetaling af sygedagpengerefusionen.

Frister
Hvis I som arbejdsgiver betaler løn under sygefraværet, kan I melde fraværet fra den 23. sygefraværsdag. I skal desuden melde fraværet senest fem uger efter første fraværsdag. Overholder I ikke fristen, får I først refusion fra det tidspunkt, hvor anmeldelsen er foretaget.

Hvis I som arbejdsgiver ikke betaler løn under sygefraværet, skal I melde fraværet senest en uge efter første fraværsdag. Begge dele gør du i NemRefusion.

Vær også opmærksom på at der skal søges sygedagpengerefusion senest tre måneder efter, at lønnen til medarbejderen er udbetalt.

Medarbejderen skal udfylde blanketter
Vi anbefaler, at I orienterer jeres medarbejder om, at I har søgt kommunen om sygedagpengerefusion, og at medarbejderen derfor automatisk vil modtage et underretningsbrev i sin E-boks. Det er vigtigt, at medarbejderen læser materialet fra kommunen, og at medarbejderen følger vejledningen om udfyldelse af ansøgning om sygedagpenge og/eller oplysningsskema via Mit Sygefravær.

Var denne side en hjælp?