contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Det fysiske arbejdsmiljø

Er ergonomien død? Lad os aflive en myte

Ergonomien har længe haft stor betydning på danske arbejdspladser, baseret på tanken om, at ved at undgå bestemte belastninger kan man forebygge smerter. Vi har derfor indrettet arbejdspladser med hæve-sænkeborde og givet råd om korrekt løfteteknik og arbejdsstillinger. Men på trods af fokusset, døjer flere og flere med smerter. Spørgsmålet er derfor, om ergonomi overhovedet er løsningen på det stigende smerteproblem på arbejdspladsen?

Myten som ikke passer: Man får ondt af at have et stillesiddende arbejde

Det er en udbredt misforståelse, at stillesiddende arbejde er en direkte årsag til smerter. Professor Jan Hartvigsen undersøgte i 2000 sammenhængen mellem stillesiddende arbejde og smerter og konkluderede, at det ikke er en risikofaktor. Adskillige senere studier viser det samme. Fx viste en undersøgelse fra 2018, at stillesiddende arbejde ikke fører til flere rygsmerter. For folk med fysisk krævende arbejde kan det at sidde mere ned endda være beskyttende mod rygsmerter. Smerter ved siddende arbejde opstår ikke nødvendigvis fra selve stillingen, men måske snarere fra at holde samme position for længe. Lad os derfor aflive myten om, at stillesiddende arbejde er årsag til smerter. Det er snare det statiske arbejde, der kan være kilden til smerter, det kan du læse mere om her.

Ergonomien er ikke helt ude

Selvom ergonomien ikke nødvendigvis kan forebygge eller behandle smerter, har den stadig en vigtig rolle, når det kommer til at skabe sikre og effektive arbejdsmiljøer. Ergonomien kan hjælpe med at optimere arbejdsprocesser, men det handler om at finde de løsninger, der passer til den enkelte, især hvis man har hårdt fysisk arbejde. Træning, især styrketræning, viser sig at være en effektiv måde at reducere smerter på, både for dem med fysisk krævende og stillesiddende arbejde.

Var denne side en hjælp?