
Praktiske informationer når skaden er sket
Regler for sygefraværssamtalen
Sygefraværssamtale - regler og rettigheder
Du skal som leder indkalde til en såkaldt sygesamtale senest fire uger efter første sygedag. Formålet med en sygesamtale er at finde ud af, hvordan medarbejderen bedst fastholdes i jobbet.
Til samtalen kan I blandt andet tale om muligheder for omplacering, efteruddannelse og kompetenceudvikling, hvis det er tvivlsomt, om din medarbejder på grund af sin sygdom kommer til at kunne klare sine sædvanlige arbejdsopgaver igen.
I kan også tale om muligheden for en delvis raskmelding i en periode.
Det kan være en god idé at bede om en mulighedserklæring.
Medarbejderen har ret til at tage en bisidder med til sygefraværssamtalen. Bisidder kan for eksempel være en tillidsrepræsentant, en repræsentant fra sin fagforening, en ægtefælle eller en kollega. Det er op til medarbejderen selv.
Sygefraværssamtalen kan foregå på telefon eller udsættes.
Hvis medarbejderen er for syg til at møde op til en sygesamtale, kan I tale i telefon eller skrive sammen på mail i stedet for.
Hvis medarbejderen er hospitalsindlagt og derfor for syg til at tale i telefon, kan I udsætte samtalen. Hvis medarbejderen er så syg, så medarbejderen ikke er i stand til at møde op til en sygesamtale eller tale med dig over telefonen, kan du som leder bede om en friattest.
Du må gerne spørge om, hvornår din medarbejder forventer at kunne komme tilbage i jobbet.
Du må gerne spørge, om der måske er arbejdsopgaver, som din medarbejder kan klare.
Din medarbejder må gerne af sig selv fortælle dig om, hvad han eller hun fejler.
Du må ikke spørge din sygemeldte medarbejder om, hvad han eller hun fejler.