contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Vigtig viden om det offentlige

Refusion ved første sygefraværsdag for en kronisk syg medarbejder

§ 56 aftale
Med en § 56-aftale kan I få sygedagpengerefusion fra medarbejderens første sygefraværsdag, hvis sygefraværet skyldes, at medarbejderen har en kronisk eller langvarig sygdom. Kommunen skal ansøges om en §56 aftale, og der er en række betingelser, som medarbejderen skal opfylde før, at §56 aftalen tildeles; der skal være tale om en kronisk eller langvarig sygdom, som ud fra en lægelig vurdering forventes at medføre et fravær på mindst 10 dage om året. §56 aftalen gælder for op til to år af gangen, men kan fornyes.

Aftalen kan ikke bruges, når der er tale om en varig nedsættelse af arbejdsevnen, og en medarbejder har faste ”sygedage”.

I skal anmelde medarbejderens sygefravær på vanlig vis.

I skal initiere ansøgningen om §56 aftale
Det er jer som arbejdsgiver, der skal påbegynde ansøgningen om en §56 aftale. Det gør I via blanketten 'DP 211 - Aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtager om refusion af løn eller dagpenge under sygdom'. Blanketten DP 211 findes på Virk og kan startes via selvbetjeningsløsningen.

Når I har afsluttet jeres del af ansøgningen, modtager medarbejderen automatisk et brev med et link i E-boks, hvorefter medarbejderen skal udfylde sin del af ansøgningen og afslutte ansøgningen. Kommunen vil herefter behandle ansøgningen.

Var denne side en hjælp?