contact man pink

Spørgsmål?

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon

Sammen skaber vi tryghed

Forebyg forsikringssvindel

Hos Euro Accident bygger vi vores forretning på tæt samarbejde med vores kunder. Vi går altid en ekstra mil for at hjælpe vores kunder, så vi sammen kan skabe en hverdag med tryghed og trivsel – og undgå unødige langtidssygemeldinger. En vigtig del af denne indsats er at sikre, at vores forsikringsløsninger bruges retfærdigt.

Forsikringssvindel er alvorligt, og det kan have store økonomiske konsekvenser. Det kan også betyde dyrere præmier for alle og derfor et mindre fokus på dem, der virkelig har brug for hjælpen. Derfor arbejder vi aktivt for at forebygge og opdage svindel – til fordel for alle vores kunder.

Retningslinjer for særlige undersøgelser

Vi ser det som vores ansvar at værne om vores kunders tillid og de ressourcer, vi forvalter. Derfor har vi etableret tydelige retningslinjer og processer for at sikre, at alle sager behandles grundigt og retfærdigt.

Hvis Euro Accident mistænker forsikringssvindel, er der særlige processer, der går i gang. De processer sikrer, at vi som forsikringsselskab kan foretage særlige undersøgelser.

Vi vil til hver en tid bestræbe os på at vælge og anvende de mindst indgribende undersøgelsesmetoder, herunder at indsamle oplysninger fra frit tilgængelige kilder – det betyder eksempelvis, at vi kan indsamle offentlige oplysninger fra internettet.

Hvis der er en begrundet dokumenteret mistanke om, at kunden har afgivet falske oplysninger eller har skjult informationer, er der mulighed for, at vi kan gøre brug af personovervågning. Dette vil kun finde sted i de tilfælde, hvor det ikke er muligt på anden vis at undersøge, om kunden har afgivet falske oplysninger. Da det er en indgribende metode, sker det yderst sjældent og altid som sidste udvej. For at sikre en grundig vurdering kræver det desuden en godkendelse fra direktionen før, at overvågningen kan gennemføres. Hvis vi gør brug af personovervågning, skal de oplysninger, der er samlet ind, kunne fremlægges for kunden.

Hvis det viser sig, at kunden faktisk har de oplyste gener, vil overvågningen omgående stoppes. Bekræfter overvågningen derimod mistanken, kan Euro Accident vælge at håndtere sagen enten som svindel eller som et tilfælde, hvor der uberettiget søges erstatning. På den baggrund vurderer vi, om kundens forsikringsudbetaling skal afvises eller justeres. Kunden vil uanset udfaldet blive informeret, når overvågningen er afsluttet i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse om forsikringsselskabers undersøgelsespraksis.

Euro Accident lægger stor vægt på en retfærdig behandling af vores kunder og overholder nøje myndighedernes retningslinjer, branchens etiske kodeks og lovgivningen på området.

Forebyggelse frem for alt

Vi tror på, at forebyggelse er vejen frem. Derfor arbejder vi aktivt på at oplyse vores kunder om, hvordan forsikringsdækninger fungerer, og hvilke konsekvenser det kan have at afgive falske oplysninger.
Ved at øge bevidstheden om forsikringssvindel og konsekvenserne kan vi i fællesskab skabe en kultur, hvor ærlighed og retfærdighed kommer først. Dette gavner ikke blot vores kunder, men også samfundet som helhed.

En partner, du kan stole på

Hos Euro Accident er vi stolte af vores samarbejde med kunderne og vores indsats for at skabe tryghed og trivsel. Vi er her for at hjælpe kunden – og for at sikre, at vores fælles ressourcer bruges på bedst mulige måde. Gennem forebyggelse og en dedikeret indsats mod forsikringssvindel sikrer vi, at vores løsninger altid lever op til de højeste standarder for kvalitet og troværdighed.

Var denne side en hjælp?